Vi mennesker støder på teknologi overalt i vores hverdag, men det er meget få af os, der tænker over at vi er ved at anvende teknologi når vi gør det. Årsagen til det er, at vi har adopteret teknologien, så den er blevet en del af vores hverdag og generelle liv.
Formålet med at udvikle applikationer til erhvervslivet er ofte det samme. Altså at lave applikationer, der bliver en del af brugernes hverdag. Applikationer hvor brugerne ikke aktivt tænker på at skulle bruge applikationer, men nærmere tænker på det den bruges til.
Eksempelvis tænker de fleste ikke at de skal ud at køre bil, men nærmere at de skal på arbejde. På samme måde vil en rekrutteringsplatform foretrække at burgeren tænker: Jeg har brug for en ny medarbejder frem for, jeg skal ind i dette system og oprette en stilling.
Et normalt IT projekt følger den blå kurve. Først investeres der i udvikling, projektledelse og alle de andre ting der skaber løsningen. Dernæst oplever brugerne en effektivitetsnedgang inden applikationen begynder at skabe værdi. Når vendepunktet er nået vil investeringen begynde at tjene sig selv ind, og efter et stykke tid begynde at levere den forventede værdi.
Med fokus på user adoption bruger man flere ressourcer i begyndelsen på at brugerne tager løsningen til sig hurtigere. Formålet er at de følger den grønne kurve tættere, og derved opnår en hurtigere ROI, men også skaber mere værdi, da flere brugere vil anvende løsningen.
Spares ressourcerne til user adoption derimod, som vist på den røde kurve, forøges risikoen for at brugerne afviser applikationen. Det skaber en vedvarende udgift, der ikke medfører tilstrækkelig værdi til at løsningen nogensinde opnår positiv ROI.